• Jollesejlads

    Omfatter sejlads i optimistjoller, terajoller og laserjoller. Klubben råder over et antal 'optier', som kan lånes, indtil du finder ud af, om det er noget for dig. Når man vokser ud af Optierne, eller hvis man vil starte lidt senere eller som voksen, kan RØS tilbyde sejlads i Tera-joller (eenmands) og Laser-joller (eenmands). Nye hold starter hver mandag i skoleferien.

  • Kajakroning

    Kajaksektionen i Rørvig Sejlklub henvender sig både til de erfarne roere, der har en kajak allerede, og til de personer, der gerne vil prøve/lære at sejle i kajak og have et tilhørsforhold til Rørvig sejlklub.

    Vi har de skønneste muligheder her i Isefjorden ved Rørvig med bugter og vige, som indbyder til kajak ture med medbragt mad, drikke og badetøj om sommeren.

    Du skal være over 16 år og kunne svømme 600 m. for at deltage.

    Der er fælles roning tirsdag kl. 18 og søndag kl. 10.

  • Windsurfing

    Windsurfing eller brætsejlads er en populær ting, og farvandet omkring Rørvig er meget velegnet. RØS råder over et antal brædder, som du kan låne til at starte med.

  • Ynglinge-sejlads

    Der er i løbet af sommeren mulighed for at prøve sig selv som gast i klubbens yngling. Båden føres af erfaren kaptajn.

  • Stjernesejladser om søndagen

    Hver søndag i sommerferien er der kapsejlads - stjernesejlads - hvor man få lov til af prøve sine evner i konkurrence. Kapsejladsen er åben for alle.

  • Onsdagsgrill

    Hver onsdag kl. 18 i sommerferien er der fællesspisning i klubhuset for medlemmer og deres familier. RØS sørger for, at der er godt blus på grillen, og at der er indkøbt vin, øl og sodavand til videresalg. Deltagerne medbringer kød til sig selv og en tilbehørsret til den fælles buffet. Det er superhyggeligt og en god måde at møde hinanden på.

    Tilmelding skal ske senest onsdag kl. 12 på seddel i klubhuset.

    Deltagelse koster:
    Voksne 40 kr.
    Børn 4-12 år 20 kr.