Vi forventer, at alle bidrager

Klubbens aktiviteter baserer sig næsten udelukkende på frivillig arbejdskraft. Vi lægger derfor vægt på, at alle giver en hånd med afsæt i de evner og kompetencer, man nu er udstyret med.

Der er selvfølgelig behov for folk med evner ud i sejlads og roning, men der er også opgaver for dem med vandskræk, som du kan se nedenfor.

Vi forventer således, at alle bidrager.

  • Instruktører til sejlads og følgebådsførere

    Sejlaktiviteterne ledes af instruktører og følgebådsførere, som typisk indgår i én uges aktiviteter. Vi er derfor løbende på udkig efter sejlkyndige, som kan indgå i instruktørroller, og andre som kan fungere som følgebådsførere.

    RØS uddanner selv følgebådsførere, bl.a. for at sikre kendskab til de anvendte følgebåde og det lokale farvand.

  • Landkrabber

    Landkrabberne står for de praktiske opgaver på land hver formiddag, herunder primært brygning af kaffe og te om morgenen og indkøb og forberedelse af frugt, kiks og saftevand, når børnene kommer ind igen.

    OBS! Det er også noget for mænd

  • Øvrige aktiviteter

    Der er derudover brug for aktive til:

    - Onsdagsgrill, herunder optænding af grill, forberedelse indenfor, oprydning m.m.
    - Praktiske opgaver i klubhuset
    - Vedligeholdelse af joller

  • Kajakinstruktører

    Klubbens kajakinstruktører forestår instruktion af nye kajakroere frem til frigivelse.

  • Kurser

    For dem som gerne vil udbygge deres instruktørfærdigheder til glæde for klubben, så betaler RØS deltagelse i relevante kurser hos bl.a. Dansk Sejlunion.