Praktisk information om sejlaktiviteterne hver formiddag

Nedenfor kan du læse de vigtigste praktiske informationer om afviklingen af sejlaktiviteterne hver formiddag.

Er du i tvivl, så spørg endelig.

  • Påklædning til sejlads

    Den anbefalede påklædning til sejladsen er våddragt, jollestøvler/neopren sko og sejlerhandkser. Derudover SKAL ALLE bære godkendt svømmevest/redningsvest.
    Man skal selv medbringe dette udstyr.

    Omklædning foregår i klubhuset.

    OBS: Våde våddrager mv. må ikke komme ind i klubhuset, så medbring anden beklædning (herunder badetøj til at have under våddragt).

  • Dagens gang: Start

    Dagen starter kl. 9.00 inde i klubhuset, så vær der gerne lidt før (der er kaffe og the, også til ledsagende forældre).

    Dagen starter med præsentation af dagens aktiviteter, fordeling af joller mv.

    Herefter er der omklædning og tilrigning af joller.

  • Dagens gang: Afslutning

    Dagen slutter ca. 12.00 i klubhuset, når alle er inde.

    Inden da har alle hjulpet hinanden med at få alle joller afrigget og master og sejl på plads.

    Efter omklædning samles alle i klubhuset til opsamling på dagen, hvor der ligeledes serveres frugt, kiks og saft.

  • Klubjoller og egne joller

    Klubben råder over et større antal joller - opti, tera og laser - så man kan komme i gang med at sejle uden selv at råde over en jolle.

    Bliver man bidt af sejladsen kan det være en god ide at købe sin egen jolle, da nybegyndere har fortrinsret til klubbens joller. Dette gælder særligt, når man sejler laserjolle.

  • Egne joller på havnen

    Fra og med 2016 ændres placeringen af jollerne på havnen, ligesom der vil skulle betales for, at have en jolle anbragt på havnen.

    Mere detaljeret information følger snarest.